top of page

Kaizen - ét lille skridt ad gangen

Når du er mødt af stress, kan dagene ofte (selv med professionel hjælp), føles lidt á la “to skridt frem og ét tilbage” - frustrerende, modløst, afmægtigt, LANGSOMT osv. Ikke desto mindre, er det helt normalt og to minus én, er stadig én … og dét er fremgang!

Kaizen stammer fra japansk og betyder “ændring til det bedre”. Tit finder du det oversat til “ét lille skridt ad gangen” og dén tanke holder vi lige fast i her. 

Klik på PDF-ikonet, for at læse, printe eller downloade til din egen computer

For det er muligt, at alt synes fuldstændig uoverskueligt lige nu, ikke desto mindre, gør du dit bedste hver eneste dag - det gør vi alle, uanset vi vil det eller ej, uanset det rykker eller ej, uanset vi føler det eller ej. 

Det er sandt, at vi nogle dage har flere eller færre ressourcer, det er et livsvilkår og er ikke nødvendigvis stressrelateret. Det er dog vigtigt at huske på, at vi ALDRIG kan gøre os “dummere” end vi er lige nu. Altså aldrig slå x % af vores evner, erfaringer osv. fra, for at yde mindre, huske mindre eller skabe mindre - Vi gør altid vores bedste (også på dage, hvor det ikke føles godt nok).! 

 

Øvelse - Ét lille skridt ad gangen

  1. Bræk dagen op i mindre bidder. Se bort ting du skal/burde i dag: Opgaver, aftaler osv. Drop at “spise” hele den lange dag ad én gang. Del den op i små mundrette bidder og vend hvert øjeblik med nærvær og til at være noget du kan overskue.

  2. Det er ikke svagt at slippe effektiviteten og dine sikkert utrolige multitasking-skills. Faktisk vil du opleve at kunne være langt mere effektiv og værdiskabende, når du monotasker - Lad lige dét billede stå for dit indre blik og mærk forskellen.

  3. Hav en plan for ugen, hvor kun de absolut væsentligste ting er highlightet og kør så dem gennem ovenstående proces.

  4. Tænk PYT! Dagen har 24 timer og du har x ressourcer, der skal fordeles i en lang række puljer: sovepulje, spisepulje, egentidspulje, familiepulje, arbejdspulje osv. Alle ønsker de en del af dig, men hvilke er absolut vigtigst, som du har det lige nu?

  5. Hvor får du energi (indtægter) og hvor mister du energi (udgifter). Bed om hjælp, vær ærlig omkring din ressourcestatus, brug ordene “pænt nej tak” og evt. … “jeg kan mærke, jeg lige skal passe lidt bedre på mig selv for tiden”

Mange små skridt og overvejelser, vil gøre en kæmpe forskel for din oplevelse ift. stress.

Jeg håber, du vil finde dette redskab meningsfuldt. Har du spørgsmål til det eller til din aktuelle situation, er du altid velkommen til at kontakte mig via stressorama@mail.dk

Bedste hilsner

Lene Marie Faber

 

Den korteste version af mit arbejde med stress udspringer af, at jeg selv var ganske hårdt ramt i starten af 00'erne. Det hjalp mig til at indse mit ønske om at skabe balance i livet samt min passion for at hjælpe andre med præcis det samme.

bottom of page