
HJÆLP DIG SELV
Jeg tror på, at vi, et langt stykke hen ad vejen, kan hjælpe os selv. Nogle gange kræver det bare et lille input og derfra kan vi selv holde fokus.
Dette forløb støtter dig i at se de tanke- og handlemønstre, der skaber ubalance. Du får redskaber, viden og indsigter - hvor du vil, når du vil!

GRUPPEFORLØB
Du er ikke den eneste, der har mødt stressens indtog i hverdagen. Stress er selvfølgelig individuelt baseret, men fællesnævnerne er utallige.
Forløbet for dig, der kender til hvad grupper kan ift. støtte og inspiration. Du får opgaver, du kan få sparring på og så er der også fællesundervisning.


Kan du ... "ikke noget"?
Verden er med årene blevet et mere og mere hektisk sted at leve i. Særligt teknologiens udvikling har taget os derhen, hvor mulighederne og den sociale tilgængelighed nærmest synes uendelig: smartphones, online computerspil, tv (serier), sociale medier osv. Vi inddrages i andres liv og fortællinger.
Klik på PDF-ikonet, for at læse, printe eller downloade til din egen computer
Vi lever ikke længere i mindre flokke og lokalsamfund. Dét lægger et stort pres på vores tilgang til livet … vi forventer effektivitet, vi multitasker og vi stresser os igennem hverdagene ud fra sammenligninger, ønsker og høje forventninger (til os selv).
Der er prestige i at skabe økonomisk frihed og dét koster på de menneskelige ressourcer.
Dét at geare ned, sysle i roligt tempo, slappe af, være langsommelig, dase, dovne og bare “være” i eget (og andres) selskab er efterhånden blevet noget, der mest hører ferierne til - der må man godt!
Med sådan en tilgang, suser livet forbi, alt imens vi risikerer at miste balancen. For jo mere vi synes, vi skal eller burde, jo flere “udgifter” oparbejder vi på vores livets konto og når disse overstiger “indtægterne” væsentligt, går vi så at sige konkurs med stress.
Refleksionsøvelse
Så lad mig spørge dig engang, kan du … "ikke noget"?
Hvornår har du sidst lavet noget, du ikke skal eller burde? Noget formålsløst? Noget du bare havde lyst til? Noget der føltes SÅ godt, at du glemte tid og sted? Hvornår har du sidst lavet “ikke noget”? Hvor tit gør du det? Hvad giver det dig?
Hvad tror du, de gjorde i de gode gamle dage, hvor både tempo og temmelig sikkert stressniveau var lavere?
Mit gæt er, at man var sammen med sig selv på en måde, hvor pulsen lå lavt og sindet var stilnet: puslespil, kabale (med rigtige kort), hækletøj, det at tegne eller male, gå ture, plante og observere tingene gro, eller på fisketur, leg med brætspil, hygge om lejrbål mm.
Hvad kan vi lære af eller huske fra fortiden, som balancerer “udgifter” og “indtægter”?
Hvad har du selv allermest brug for at huske eller genoptage?
Jeg håber, du vil finde dette redskab meningsfuldt. Har du spørgsmål til det eller til din aktuelle situation, er du altid velkommen til at kontakte mig via stressorama@mail.dk.
Bedste hilsner
Lene Marie Faber
Den korteste version af mit arbejde med stress udspringer af, at jeg selv var ganske hårdt ramt i starten af 00'erne. Det hjalp mig til at indse mit ønske om at skabe balance i livet samt min passion for at hjælpe andre med præcis det samme.