
HJÆLP DIG SELV
Jeg tror på, at vi, et langt stykke hen ad vejen, kan hjælpe os selv. Nogle gange kræver det bare et lille input og derfra kan vi selv holde fokus.
Dette forløb støtter dig i at se de tanke- og handlemønstre, der skaber ubalance. Du får redskaber, viden og indsigter - hvor du vil, når du vil!

GRUPPEFORLØB
Du er ikke den eneste, der har mødt stressens indtog i hverdagen. Stress er selvfølgelig individuelt baseret, men fællesnævnerne er utallige.
Forløbet for dig, der kender til hvad grupper kan ift. støtte og inspiration. Du får opgaver, du kan få sparring på og så er der også fællesundervisning.


Om Lene Marie
Hej og velkommen til min fortælling, min passion samt ikke mindst mit hjem her på internettet ❤
Jeg er 53 år, gift med Sune og mor til tre skønne unger på 16, 20 og 24 år. Vi bor på landet ved skoven og vandet, med også verdens dovneste kat og den lykkeligste labrador Sirius.
Jeg er glad for, du har fundet vej hertil og håber, du vil føle dig vel mødt, hvor end du møder mig.
Jeg har mere end 10 års erfaringer som coach & mentor både for privatpersoner samt nøglepersoner i erhvervslivet. Jeg har været ansat i privat som offentligt regi på baggrund af mine erfaringer og kunnen indenfor særligt stressindsatsen.
I dag er jeg fuldtidsselvstændig og bruger overvejende nedenstående specialer i mit arbejde med de, der finder vej til mig og min tilgang til balance.

Hej, jeg er Lene Marie
Livet kan være umådelig hårdt, skræmmende, uretfærdigt, overvældende og en hel masse andet ... Hvordan du har det i dit liv, handler om hvordan du håndterer det uforudsete, ufremkommeligt og ufravigelige!
I dag føler jeg mig stærk, hel og med en virkelig stabil ro indeni ... sådan har det ikke altid været. Jeg er (formodentlig ligesom du) blevet rusket godt rundt i vilde storme, har taget imod alt for meget og fyldt alt for lidt, jeg har samlet kræfter under milde vinde og kæmpet som en gal, når orkanen har raseret alt omkring mig. Dét livet har lært mig, er at jeg har en enorm medfødte styrke, evner for at se muligheder samt en sanselighed, der udfordrer mig, men igen og igen bringer mig hjem, hvor jeg hører til.
Jeg hjælper dig til at finde dine styrker og skabe præcis dén vej, der sikre dig en bæredygtig livsstil med effektive redskaber, indsigter & selvkærlige strategier ❤

Stress

Mindfulness

Planlægning

Drømmedesign

Skygger
Om jeg selv har været stressramt?
Dét kan du tro! Hvis jeg kigger på mit liv med stressbrillerne på, har jeg haft tre særligt svære perioder. Min tidlige barndom har været præget af, at jeg er adopteret, hvorfor jeg har bakset med identitet og selvværd til langt ind i mit voksenliv.
I starten af 00'erne ramlede min verden under min grundoverbevisning om, at "Jeg kunne (skulle) klare det hele" i et prestigefyldt job med en autoritær ledelse. Jeg endte i en særdeles udtrættende og langvarig stresssygemelding.
2020 blev et vendepunkt i mit liv, da min 21-årige datter blev så syg med kræft, at det ikke efterlod meget at tænke på, andet end en taknemmelighed for hver dag i hendes selskab. Stik mod alle odds overlevede hun, men efter mere end et års spidsbelastning udløste situationen en kropslig belastningsreaktion hos mig, som endnu engang inviterede mig indenfor til en læring af de helt store.
Uden disse og mange andre udfordringer, jeg har gennemlevet, var jeg dog ikke dén version, du møder i dag ... og den er jeg ret glad for ❤

Den gang for snart 20 år siden, da jeg for alvor blev ramt af stress, som blev til også angst og depression, var forholdene temmelig meget anderledes, end de er i dag.
Der var ikke samme fokus på området og derfor oplevede jeg heller ikke, at det var særlig nemt at få hjælp andet end hvad der medicinsk gik under betegnelsen lykkepiller.
Med tiden fik jeg dog fundet min egen vej og over årene har jeg således investeret i en lang række uddannelser, som støtter de mønstre, som jeg igen og igen bøvlede rundt i .
Du er helt unik ... og sådan ser jeg dig!
“Med dig på sidelinien, mens jeg går igennem så stor en personlig udvikling, gør en kæmpe forskel. Det kan virke farligt, men jeg ved du står lige bag mig. Du er så god til det du gør, så du får mig til at føle mig som en superstjerne med mine redskaber og indsigter. Jeg er så glad for, jeg valgte dig at følges med.”
Marie
“Det var rart igen at få vendt tingene, som kører rundt i hovedet på mig. Jeg ser det så meget nemmere fra en anden synsvinkel sammen med dig ... det får selvværdet op og jeg kan mærke, jeg bliver stærkere med små overskuelige skridt og gode planer.”
Mathilde
“Endnu en god samtale med dig. Jeg bliver tryg hver gang vi snakker og du er så god til at vise mig de positive fremsridt jeg gør og hvor langt jeg er kommet i min proces. Du formår virkelig at give mig et kærligt sku ud i nye udfordringer uden det bliver farligt. Tusind tak for det.”
Cirkeline

Du er en helt unik kombination af mønstre, tænk over dét, hver gang du sammenligner dig med andre!
Hvornår er man stressekspert?
Titlen som ekspert er ganske ubeskyttet. Alle kan tage den på sig og du står tilbage med opgaven at vurdere, om den er troværdig for dig?
For mig er en ekspert ikke blot én, der har et eksamineret bevis, der nødvendigvis ved ALT om emnet, der sidder og gnasker statistikker og videnskabelige artikler til morgenmad.
En stressekspert gør sig umage med at vide det vigtigste, følger udviklingen på området, er eksamineret på sin faglighed og har personlige erfaringer med, hvordan stress kan vælte verden samt efterfølgende kan være den vildeste gave for livet!
Når jeg ser tilbage på tiden, hvor min hverdag og verden sejlede, husker jeg det bestemt, som en tid, jeg helst havde revet ud af kalenderen, alligevel er jeg ikke et sekund i tvivl ... jeg havde brug for mit stresskollaps!
Udfra devisen "Sammenbrud før gennembrud" var stress dét "wake up call" , der ændrede ved mine tankemønstre og min måde at agerer på. Det drejede også min levevej over på den passion, jeg i dag er lykkelig over at kunne kalde mit arbejdsliv.
Jeg lærte SÅ meget mere og jeg vil hjælpe dig til at se, at også du kan bruge din aktuelle stress til noget vanvittig konstruktivt og livsforandrende ... når du er klar.

Er du til morgenkaffe?
Mandag til torsdag i en aftalt uge, får du 10 minutters fortrolig telefonsamtale med mig, om dén udfordring, du ønsker mit take på.
Måske du har udfordringer med søvnen? Tankemylder? Mærker uro? Føler dig usikker? Oplever at være konstant bagud? Har kort lunte? Er i sorg? Eller også er det noget helt andet, du brænder for at få nye vinkler på ... Du kommer med en helt konkret udfordring, du ønsker mit take på. Jeg tilbyder kun 4 pladser pr. uge i tidsrummet kl. 6.30-7.30.
Jeg ønsker en verden af mere langsommelighed, større fordybelse, vildere kreativitet, indre ro, mere nærvær og masser af grin, glæde, gavmildhed og næstekærlighed, mens jeg ser, livet suser forbi med kollektive normer, SoMe, uendelige muligheder, egne forventninger, travle liv, lange arbejdsdage osv.
Værdier forskubbes, overspringshandlinger fylder, kroppe larmer, tanker myldrer - flere og flere skriger efter mere tid og mindre stress.
Det er ikke uden grund, at mine kunder når de ønskede mål, for jeg formidler de simpleste, dog mest effektive metoder til stresshåndtering, -forebyggelse samt almen god trivsel og balance ... med garanti!
