top of page
people-3350545_1920 (1).jpg

Når 1, 2, 3 redder liv

112 redder liv, men det gør 1, 2, 3 også!

Hvis du har bakset med stress gennem en længere periode, kender du efterhånden dine symptomer til hudløshed: Ligger humøret lavt? Er dit kaffe, cola eller slikforbrug øget? Driller søvnen? Er overblikket røget eller larmer kroppen og tankerne bare i ét væk? 

Klik på PDF-ikonet, for at læse, printe eller downloade til din egen computer

Kan det tænkes, at du er blevet klogere på hvad, evt. hvem og hvornår du er udfordret mest? Måske endda på, hvordan du kan tænke og handle anderledes for at holde balancen? Alle disse indsigter hjælper dig, mere end du måske tror. De giver dig nemlig vink til, hvordan du prioriterer din hverdag mest hensigtsmæssigt for DIG.

Prioriteringer handler dybest set om vigtighed. De sætter livet i perspektiv, for prioriterer du ufortrødent efter, hvad der er vigtigst for dig, belønnes du med en aftagende stressfølelse og omvendt. Tit har vi for travlt, for mange aftaler, ting vi skal nå og ting, faktisk ret mange ting, vi synes, vi burde ... men hvad er egentlig vigtigst? Falder du ofte i fælden af, at del hele er vigtigt? Jeg gjorde! Det er bare ikke sandt, overhovedet.

 

Du VED det bare, når bilen går i stykker, når din bedste ven skal skilles, når hunden dør, barnet bliver drillet, du brækker benet, naboen får kræft … eller blot du skærer dig på et stykke papir … du var heldig FØR disse ting skete, måske havde du for travlt til at se det, til at prioritere energi, samvær, sundhed mm. anderledes.

Refleksion - Får styr på dine prioriteringer (1-2-3)

Så nu spørger jeg dig … 

1. Hvad er det absolut og ultimativt allervigtigste i dit liv?

2. Hvad ville du sige, var næsten lige så vigtigt?

3. Hvad tænker du så nu, om kategorien “vigtigt”?

Jeg er sikker på, at også du har ting i livet, der kunne prioriteres anderledes. Noget kunne måske gå langsommere, tildeles mere nærvær eller helt lavpraktisk sættes i kalenderen.

Jeg håber, du vil finde dette redskab meningsfuldt. Har du spørgsmål til det eller til din aktuelle situation, er du altid velkommen til at kontakte mig via stressorama@mail.dk

Bedste hilsner

Lene Marie Faber

Den korteste version af mit arbejde med stress udspringer af, at jeg selv var ganske hårdt ramt i starten af 00'erne. Det hjalp mig til at indse mit ønske om at skabe balance i livet samt min passion for at hjælpe andre med præcis det samme.

bottom of page