top of page

Indlæg

Alt, hvad du går igennem...

Alt, hvad du går igennem i livet, har en læring med til dig. Hvad er du i gang med at lære lige nu?


Det er ikke altid rart, at bo i din krop, men det er klogt, for den har en masse at fortælle dig.

Vi lever i et samfund med rigtig mange muligheder, men derfor også rigtig mange forventninger.


Måske er du mest fokuseret på de forventninger, der kommer udefra, f. eks. fra din arbejdsplads, din partner, din familie, dine venner, kolleger osv.


Det kan nok være, at de er helt reelle, men det er også alle de forventninger, du har til dig selv.


Egne forventninger er ofte mere ubevidste, men har præcis samme effekt, nemlig at prikke til det maskuline i din karakter, som drive, resultater, effektivitet og gennemslagskraft.


Samtlige egenskaber er rigtig gode at have, blot i de rette mængder, ellers risikerer du, at balancen tipper og du bliver stresset enten i en kortere eller længere periode.

Hvis du mærker at hovedet eller kroppen værker lidt for tiden, kan du så regne ud, hvad det handler om?

Uanset du er mand eller kvinde, handler regnestykket tit om, at afmontere dit alarmberedskab og genskabe balancen i dit system.


Dette gør du, ved at blive mere opmærksom på det feminine i din karakter/adfærd. Vi kan også sige, at du kunne have god gavn af at aktivere dit parasympatiske nervesystem, som står for ro, hvile, restitution, genopbygning af celler og væv, fordøjelse m. m.


Får du holdt pauser, midt i dine effektive hverdagsrutiner? Husker du at hydrere dit system med glas vand i ny og næ? Får du din søvn? Kan du med ro i stemmen sige ja til, at du får trukket vejret helt ned i maven flere gange i løbet af dagen?


Hvis noget i teksten rammer dig et meget ærligt sted, så er du allerede et skridt videre i forhold til en ny fin læring. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at give mig et ring, det koster ikke noget. Til gengæld kan det anspore dig til at komme videre, hurtigere, klogere og ja, det lyder underligt, men faktisk også sjovere.


Bedste hilsner


Lene Marie Faber

Specialist i stress & mental sundhed


Følg mig på

  • Hvid Instagram Icon
  • Hvid Facebook ikon
  • Hvid LinkedIn ikon
bottom of page