I Sverige opdagede jeg, at jeg har brug for hjælp, i særdeleshed min egen, men måske faktisk også din?
For ja, jeg oprettede for nogle år tilbage entusiastgruppen @sågårvidanmark og det gik godt med den, men på beklageligvis er dens aktivitetsniveau dalet sammen med mit … overskuddet har simpelthen ikke været til det 😳
Dét har heller ikke været til ... at VÆRE så pokkers meget med mig selv og mine følelser, for de har været for store.
Til gengæld har der liiiiige akkurat være nok energi til at spise mig til mere energi og det kommer nok ikke som en overraskelse for mange, at dén slags dulmen betyder en vægtstigning … i mit tilfælde nok 10 kg og bestemt 15 kg fra min ønskevægt!
Det er jeg ked af. Det gik for alvor op for mig her i weekenden, hvor jeg var taget alene på yoga retreat for at VÆRE med mig selv ...

Kender du dét, at nye omgivelser kan give dig helt nye øjne?
Således så jeg i spejlet, i Sverige, en tidlig lørdag morgen, hvordan jeg var vokset mig stor, kæmpestor og jeg mærkede hvor ondt det gjorde indeni.
Jeg vågnede med min bevidsthed på præcis dét faktum, at "noget" var puttet ovenpå mine frustrationer, min frygt og min sorg gennem en tid hvor jeg blandt en hel del andet, men vigtigst af alt mistede min stakkels bror, siden min højtelskede mor, sideløbende med at min datter kæmpede sig vej gennem en livstruende kræftsygdom 🥺
Jeg undrede mig over hvordan i alverden det var sket?
Hvordan jeg kunne have overset det så længe?
Faktum er selvfølgelig, at jeg har været pisse ligeglad, at jeg har skullet “overleve” mine følelser, at hurtig mad og “hygge” (Læs: chokolade) har været min flugt og min dulmen, hvilket jo er ganske forståeligt og en sindsyg god læring.
Men NU vil jeg ikke gemme mig mere og jeg håber, du vil følges med mig, heppe på mig, inspirere mig, udfordre mig … JA, god hjælp har mange ansigtet og jeg er vist nået dertil, hvor lidt god hjælp ikke er at fornægte 🥰
SÅ vil du med i Facebookgruppe “SÅ går vi, Danmark” ?
Du er yderst velkommen. Jeg håber, du er frisk … Selv her med efterårets farver, med mørket, med støvregnen, med blæsten og en tiltagende kulde? Dét kan så være min udfordring til dig 😃
Tak for at læse med. Det vil gøre mig glad, hvis du vil dele dine tanker i kommentarfeltet 😉
Be Balance, Lene ❤️
Ps. Den smukke kvinde-skulptur er skabt af min dygtige, kreative datter … Skriv til mig, hvis du også ville spudle af lykke over at få en lignende med på din ønskeliste til jul ... måske jeg kan overtale hende til at lave én helt unik en mere (jeg har fået den lavet i to forskellige størrelser)🎄