
HJÆLP DIG SELV
Jeg tror på, at vi, et langt stykke hen ad vejen, kan hjælpe os selv. Nogle gange kræver det bare et lille input og derfra kan vi selv holde fokus.
Dette forløb støtter dig i at se de tanke- og handlemønstre, der skaber ubalance. Du får redskaber, viden og indsigter - hvor du vil, når du vil!

GRUPPEFORLØB
Du er ikke den eneste, der har mødt stressens indtog i hverdagen. Stress er selvfølgelig individuelt baseret, men fællesnævnerne er utallige.
Forløbet for dig, der kender til hvad grupper kan ift. støtte og inspiration. Du får opgaver, du kan få sparring på og så er der også fællesundervisning.


Rollen som leder
En særlig kapacitet
At være leder kræver en helt særlig kapacitet, for der skal i dén grad indre ro til at: have overblik, træffe beslutninger, håndtere det uforudsete, planlægge, skabe vækst osv.
Derudover skal teamet fungere. For uanset, hvordan vi vender og drejer det, tegner arbejdsmiljøet ringe i vandet, som påvirker alle øvrige arbejdsgange og resultater.
Samtlige succesfulde ledere, jeg har mødt gennem min næsten 40 år lange karriere, har været involverende og har tænkt i trivsel både for medarbejdernes og eget bedste - Når du dét, hånden på hjertet, i en travl hverdag?
Har du råd til ...
Ikke at prioritere dig selv? Du kender retorikken om iltmaskerne i flyet. Rollen som leder kan i dén grad give anledning til et højt stressniveau og til konsekvenser som fx. søvnløse nætter, koncentrationsbesvær, mistet overblik, manglende energi, humørsvingninger osv.
På trods af dét, gør du garanteret tit, ligesom du gør der hjemme, hvor børnenes velbefindende står først på prioriteringslisten skarpt efterfulgt af hverdagens andre gøremål ... Du værner om dine medarbejdere først og derfra om de andre aktiviteter i virksomheden. Men hvordan står det til med at værne om og prioritere dig selv?
Har du råd til at lade være, når du ved, at alle kan blive mødt af stress? Hvis presset har været for stort over tid, kan selv den mindste lille udfordring udløse et stresskollaps. Derfor skal også DU med i ligningen om den gode trivsel!
Den bedste investering
Jeg er din sparringspartner både, når du har brug for nye øjne på virksomhedens trivsel, men i særlig grad også ift. at passe på dig, som et vigtigt aktiv i det store billede.
Lederrollen er kompleks. Stress er en alvorlig sag. Du er en rigtig god investering. Skab dig mulighed for løbende eller enkeltstående samtaler, som det passer sig bedst ift. hvor udfordringerne melder sig i din hverdag.
Jeg kender arbejdslivets puls og ved at tilgængelighed er i høj kurs. Derfor taler vi sammen online. Målet er at skabe en enkelthed, som du kan omsætte til en effektiv indsats, uanset vi taler din egen eller teamets trivsel. Jeg er din nye sparringspartner.