
HJÆLP DIG SELV
Jeg tror på, at vi, et langt stykke hen ad vejen, kan hjælpe os selv. Nogle gange kræver det bare et lille input og derfra kan vi selv holde fokus.
Dette forløb støtter dig i at se de tanke- og handlemønstre, der skaber ubalance. Du får redskaber, viden og indsigter - hvor du vil, når du vil!

GRUPPEFORLØB
Du er ikke den eneste, der har mødt stressens indtog i hverdagen. Stress er selvfølgelig individuelt baseret, men fællesnævnerne er utallige.
Forløbet for dig, der kender til hvad grupper kan ift. støtte og inspiration. Du får opgaver, du kan få sparring på og så er der også fællesundervisning.


Succesfulde ledere
Samtlige succesfulde ledere, jeg har mødt igennem min lange karriere, har haft en særlig tanke på medarbejderne, som firmaets vigtigste aktiv.
De gør i vid udstrækning trivsel, involvering og forebyggelse til hovedtemaer, således at medarbejderne er tilgodeset og tilfredse. Arbejdsmiljøet tegner ringe i vandet og disse ringe skaber under de bedste omstændigheder vækst på den mest spændende måde.

Ledelse er at skabe forudsætningen for samtaler, der ellers ikke ville have fundet sted.
- citatkreatør ukendt
ALLE kan blive mødt af stress!
Selv de mest velmenende virksomheder kan opleve at en medarbejder mødes af stress.
Stress er IKKE et svaghedstegn - hverken ift. virksomheden (ledelsen) eller den enkelte medarbejder. ALLE kan blive mødt at stress under særlige omstændigheder, spørgsmålet er selvfølgelig bare hvilke, der giver udslaget samt naturligvis, hvordan vi kan skabe de bedste forudsætninger, for at undgå mødet (sætter dybe spor).
En tillidsvækkende ledelse samt en synlig stressindsats gør det både ufarligt og legalt at bekende kulør. Når dét er sagt, er der utrolig mange måder at gribe begge dele an på og derfor vil min hjælp altid være skræddersyet jeres ønsker og behov indenfor faglighedens grænser.

Et team er ikke en gruppe mennesker, der arbejder sammen ... men en gruppe, der stoler på hinanden.
- Citatkreatør ukendt
Løsningen er enkel
Det handler jo bare om at have det godt i sit liv!
Ét menneske er ét biologisk system, både når vi er derhjemme og når vi er på arbejdet. Vi kan ikke fjerne dele af vores system fx. vores tanker, vores følelser og vores måde at agere på, bare fordi vi træder ind i en anden rolle.
Nedenstående elementer kan udfordre dig eller dine medarbejdere i den kommende tid. Dét ved hverken du eller jeg eller de formodentlig selv noget om endnu (vi kan have en formodning), men samtlige bør behandles med respekt for at gå op i en højere enhed:
-
privatlivet - kan til alle tider drille og vi tager oplevelsen og stemningen med på job
-
årstiderne - sæsonudsving ift. arbejdsbyrden kan fordre ekstra (ex. revision)
-
hurtigtvoksende brancher (ex. it), kræver en enorm energi, overblik og skarphed
-
beredskabstjenester, lever med store arbejdsmæssige uforudsigeligheder
-
corona-restriktioner, mange menarbejdere udfordres af at arbejde hjemmefra

Hvis du ikke må starte virksomhed for konen, skulle du overveje, om du har den rigtige kone.
- Lars Larsen
Er du soloselvstændig?
Så ved jeg ... at du står med en kæmpe passion, et kæmpe ansvar, en kæmpe frihed og en kæmpe risiko for at blive mødt af stress.
Soloselvstændige, står jo som ordet antyder, alene på skansen. Det vil sige, at du har ansvaret for servicen, driften, administrationen, økonomien, forretningsudviklingen osv.
Hvis du har været rigtig dygtig til at "regne den ud" og du hurtigt er flyvende med din økonomi, så har du selvfølgelig mulighed for at uddelegere en del opgaver til diverse leverandører, men du har stadigvæk ansvaret og dermed fortsat opgaver bundet i at få tingene til at hænge sammen.
For dig gælder helt særlige regler ift. at stressforebygge, for du har om nogen ikke råd til at lade være - uden dig, ingen virksolhed, ikke at det behøver at betyde de helt store hverken udsving eller investeringer, blot lidt omtanke er nok til at lempe på ansvar og risiko for stress, for at skabe en livsstil af passion og frihed, som måske var din indgang til iværksætteri og selvstændighed.

Vi lærer ikke af vores erfaringer, men af at reflektere over dem.
- Ukendt citatkreatør
Lidt om mig ...
Jeg har personlige erfaringer med både stress og uhensigtsmæssig ledelse - to elementer, der hænger uløseligt sammen (men det er en anden snak ... kig evt med hér og få en ide om hvorfor).
Derudover har jeg studeret og uddannet mig indenfor stressområdet med tilføjelse af specialer som bl.a. trivsel, konflikthåndtering, personlig effektivitet, kostvejledning, systemisk menneskeforståelse, selvværd, mindfulness, erhvervscoaching samt
relations- og skyggearbejde.
Jeg har gennem årene arbejdet som både coach og stressekspert både ift. privatpersoner, men også for og ude i en lang række store danske virksomheder. Jeg står klar til at hjælpe både med en forebyggende samt en afhjælpende indsats, skulle stressen have sneget sig indenfor dørene.

Alle kan styre roret, når søen er stille!
- Ukendt citatkreatør
Mulighederne er mange
To typer af ledelsesstile kommer til mig, som jeg sidder her ved tasterne: Management by Fear og Management by Empowerment. Måske du kalder dem noget andet, men kender du, som jeg til, hvordan begge påvirker vores sind, energi, faglighed og kreativitet, så ved du helt sikkert hvilken du helst ville holdes i ed.
Jeg vil hjælpe dig, uanset du er direktør, leder eller medarbejder.
Jeg vil lytte og stille skarpt, jeg vil supplere og skræddersy, intet andet giver mening.
Find herunder eksempler på, hvad andre virksomheder har haft ønsket om at integrere:

FOREDRAG
Foredrag hjælper med at skabe et fælles sprog i virksomheden. Det kan lette gevaldigt på energien og på at skabe en tryghed om at tale åbent.

FORLØB
Forløb handler som oftest om udvikling, hvor er vi nu og hvor vil vi hen? Ift. at afhjælpe stress foreligger en særlig struktur, ellers gør der ikke.

FREELANCE
Freelance kan betyde, at jeg opholder mig i virksomheden som trivselsrådgiver, at jeg er tilknyttet en hotline, ansættelse, sparring mm.

Det har virkelig været det rigtige skub til at få mig ud af den sortseer verden jeg var endt i. Jeg har i dag fået mit overskud og energi igen, og tilmed fået mod til nye udfordringer. Den ting der har haft størst betydning for mig: de guldkorn du altid kommer frem med, f.eks. at man hver dag gør tingene, så godt man kan. Da jeg gik hjem fra arbejde i weekenden efter at have haft en dårlig patient, var det med en helt anden følelse, at jeg havde gjort det så godt jeg kunne, og ikke den sædvanlige følelse af ikke at slå og til og kunne havde ydet mere! Så jeg har fået et andet livssyn. Der var ikke noget ved forløbet, jeg kunnet have tænkt mig anderledes.
Karina Jensen, Sygeplejerske
Jeg har uddannet mig indenfor generel trivsel og er ekspert på stressområdet.
Netop disse egenskaber er tidligere sat i spil ude i en lang række store danske virksomheder (ingen nævnt, ingen glemt) og det er disse, du kan vinde god gavn af med mig ved din side.
Det er altid godt med en synlig og tilgængelig stressindsats. Der kan være behov for telefonisk rådgivning eller individuelle forløb med stressramte medarbejdere - Hvert firma - sine udfordringer og potentialer:
... uanset, spiller medarbejderne en væsentlig og fuldstændig uvurderlig rolle for det enkelte firmaer, så dem skal der naturligvis værnes om.

En afklaring ... er altid
ét skridt nærmere målet
Go for it!
Skræddersyet & forebyggende ...
Der er sjældent kun én løsning på en udfordring bla. derfor har jeg herunder lavet nogle udkast som inspiration ... og når dét er sagt, skaber vi den idéelle kombination tilpasset præcis jeres behov.
Af samme grund finder du heller ikke nogen priser på siden hér ... jeg arbejder ikke med standardløsninger - dem fortjener ingen, der arbejder med rigtige levende mennesker ...
Når du kører abonnements-ordning, kører jeg statistik (naturligvis underlagt reglerne for tavshedspligt). Dette sikrer, at du ved, om du kommer godt nok ud i organisationen med dit hovedbudskab om at støtte dine medarbejdere.
Obs! Min service er landsdækkende og Corona-sikret, eftersom alt foregår online via telefon eller zoomforbindelse (hvis det ønskes). Har du spørgsmål til kvaliteten af dette, så ring.

Telefon-abonnement
Når det er vigtigt med hurtig handling og en direkte personlig kontakt.
Med dette tiltag køber du en service, der sikrer at nogen tager sig af dine kolleger, når behovet opstår.
Du køber en følelse af, at der tages hånd om trivslen, selv når kun den enkelte ved, der er et behov.
Rådgivningen fra min side er professionel og individuel og fra din kollegas synspunkt formodentlig dejlig uforpligtende og aflastende, eftersom den er helt og aldeles anonym.
Du laver en særaftale ift. jeres formodede behov og derfra kører et månedligt abonnement.

Trivsels-abonnement
Når der er brug for en skærpet indsats!
Det kan ske i selv det mest velmenende firma, at stressen får hevet fat i en eller flere medarbejdere ... omstændighederne kan være utallige, da vi hver især påvirkes individuelt.
Med dette tiltag køber du et abonnement, der sikrer, at der altid er adgang til kvalificeret stresshjælp.
Den enkelte får personlig, individuel stresshjælp, når behovet er der ... Samtalerne foregår online via telefonen, efter aftale, og er underlagt reglerne om tavshedspligt.
Du laver en særaftale ift. jeres formodede behov og derfra kører et månedligt abonnement.

Et godt tilbud til dig!
Jeg er altid klar på en snak om dine behov og ønsker, hvad enten du er virksomhedsejer eller du er ansvarlig for den daglige drift af forretningen, afdelingen osv. - mennesker er mennesker, uanset!
Jeg er selv vild med abonnementer - de arbejder lidt lige som en slags forsikring, dvs. kører helt automatisk, sikrer du har setup'et i orden til når behovet opstår og så slipper du for de mere trælse hverdagssysler i form af kø, ventelid, forglemmelser osv. Var det noget for dig?
For store serviceleverandører kan det nogle gange være lidt tungt at vende skuden, men for et lille firma (og mig) er det knapt så omstændigt. Fleksibiliteten er i top, for jeg er vaks om at dreje rundt og gribe netop "din bold" med min online tilgængelighed.
Du behøver selvfølgelig ikke binde dig til noget fast, for det er fx. ulogisk at gå all in på en engangsoplevelse. Derfor er det også muligt, bare at gå ind i min butik og hive noget ned fra hylderne, en enkelt samtale måske, et enkelt stressforløb osv.
Så, hvordan får du mere at vide om det praktiske?
Det gør du, når vi har snakket sammen over telefonen, du har fortalt mig om dine behov og ønsker og jeg har meldt tilbage med et aktuelt tilbud til dig ... Så enkelt er det!
De bedste hilsner
Lene Marie Faber