Du må tro, jeg er skør med den overskrift og det er måske også sat lidt på spidsen, hvis du lige nu er mærket af stresssymptomer af både fysisk og emotionel karakter.
Ikke desto mindre har stress en gave til dig, for der er noget, du skal lære, som du ikke helt har fået øjnene op for endnu ...
Lad mig dele min egen fortælling, for at gøre tanken mere tydelig ...
Ser du, jeg kan også kigge tilbage på en tid (faktisk flere), hvor min hverdag og verden sejlede ift. stress. Jeg husker det bestemt, som en tid, jeg helst havde revet ud af kalenderen, alligevel er jeg i dag ikke et sekund i tvivl ... jeg havde brug stressens virkning, dens indsigter samt også for det mere grumme, der er ved et reelt stresskollaps!
​
Udfra devisen "Sammenbrud før gennembrud" var stress for knap 20 år siden netop dét "wake up call", der ændrede ved mine tankemønstre og min måde at agerer på.
Jeg arbejdede med salg og markedsføring, sad i et kæmpe glaskontor, havde et stort ansvarsområde, tjente gode penge, men lederstilen i huset var vældig autoritær og strukturen fastlåst. Der var hverken det menneskesyn, ikke den procedurefrihed i arbejdet eller det samspil, som jeg var stillet i udsigt.
Jeg har altid været hende, der er vant til at kunne omsætte nærmest enhver situation til handling og muligheder, men ikke her og situationen tilspidsede med en stemning, der lagde en tung dyne af frustration og uforløst dialog over mit sind.
Jeg holdt ud i mange Ã¥r indtil min krop sagde et meget alvorligt STOP. Det blev begyndelsen pÃ¥ det liv, jeg lever i dag. Stressen ruskede mig i rædsel, men gav mig ogsÃ¥ de ultimative indsigter, strategier og satte mig i kontakt med mine arbejdsmæssige værdier ... og sÃ¥ drejede det min levevej over pÃ¥ den passion, jeg i dag er lykkelig over at kunne kalde mit arbejdsliv.Â
Måske ser du en flig af, hvordan stress kan være en gave for livet?
Jeg ved ikke med dig, men jeg nægter at lade mig nøjes, når det kommer til mit fysiske velbefindende og min mentale sundhed (det har jeg gjort i overmål i mine unge dage).
Den gang jeg var syg af stress, var der ikke mange muligheder, der var psykolog eller psykiater, til gengæld var der vanvittig lang ventetid og ikke rigtig chance for at påvirke hvem, der kunne hjælpe mig og dermed sikre en god kemi ... der var tildelt hjælp, som i "træk et nummer", korte afmålte snakke og en følelse af at være virkelig forkert (måske er det dér tabuiseringen kommer fra)
I dag er mulighederne flere og jeg hjælper dig gerne med at gennemskue det overordnede scenarie, uanset du ender med at ønske min eller en andens hjælp til at komme videre - Ring blot, så tager vi en kort uforpligtende snak.
Bedste hilsner
Lene Marie Faber
Specialist i stress & mental sundhed