top of page
Sandet strand

Den simpleste guide til meditation

Meditation behøver ikke være ophøjet, iscenesat, religiøst, prætentiøst eller noget som helst andet.

At meditere handler om at være ... som du er, hvor du er, med hvad du er og lige i det du er i.


Kvinde der slår på syngeskål
Din meditationspraksis er din og den kan aldrig være forkert, til gengæld kan den være lige dig.

Meditation bliver brugt til at stilne sindet og skabe en indre ro, et pusterum, en opmærksomhed, et "helle", en pause, en væren, en frihed e. lign.


Som med alt andet, du er faldet for eller er nysgerrig på, så er selve indgangen til din nye praksis ... at finde dig selv i den, skabe den, så den favner og opfylder dig. Find din egen vej, din egen rytme og nyd så denne helt særlige rejse mod dit indre og et mere fredfyldt sind.

Meditation kan reducere nogle neurodegenerative sygdomme

Så hvordan gør du det, mediterer?


Sæt dig godt til rette i rolige omgivelser - inde eller ude

Ret din ryg, så du oplever fri passage langs rygsøjlen

Bemærk dit åndedræt, rytmen, lyden og luften

Lad tankerne fare, de er som følelser blot på gennemrejse

Begynd med blot et par minutter, du kan altid bygge ovenpå

Vælge en meditationsform - Fokus på guidning, åndedræt, et lys, bølgeskvulp osv.

Skab dit ritual som en ny god vane, med kærlighed og tålmodighed

Gentagelser gør os gode ... det er en livsstil


Synes du det er svært, så ring til mig ... jeg kan selvfølgelig ikke gå vejen for dig, men måske jeg alligevel kan, bare en smule. Det ser vi, hvis du er nysgerrig nok.


Bedste hilsner


Lene Marie Faber

Specialist i stress & mental sundhed



bottom of page